Hvordan et menneske får en reel indflydelse på sit liv!

Velkommen på websiden. Jeg hedder Allan og er nu her i 2021 fyldt 80. I de seneste 40 år har dette emne optaget mig, så måske kan det også inspirere dig.

Måske ved du, at vi fødes med en biologisk arv som er millioner af år gammel, og vi vokser op med en social arv. 2 typer af arv vi ikke selv valgt. Vi lever så voksenlivet uden at tænke nærmere over det. Ergo kan vi ende med at dø som kopier af arv, uden at have fået en reel indflydelse på vores liv. At skaffe os viden vedrørende personlig udvikling er derfor en nødvendighed, hvis vores egne ønsker skal blive til noget.

Populært sagt tænker vi i billeder med vores fem sanser som perception. Urgamle, biologiske egenskaber som er vi født med. I løbet af opvæksten lærer vi at bruge symboler, formler og ord. Vi lærer deres betydning og anvendelse, som social arv. Denne læring har naturligvis stor indflydelse på, hvordan vi kommer til at fungere som mennesker i et moderne samfund.

Men fordi menneskets inderste hjernedele også rummer en stupid urhjerne, er det afgørende hvordan vi lærer at forvalte dens nedarvede urdrifter. Derfor er det af stor vigtighed, at øge vores viden om intelligent brug af det verbale sprog. Kun ved at udnytte ”ordets” fulde potentiale, og lærer at fokusere i tanke som i tale, kan vi få en adfærd der passer til vores ønsker i et moderne humanistisk samfund.

En gammel talemåde siger “tro kan flytte bjerge”. En anden siger “du skal ikke tro, du skal vide”. Begge fortæller om de af vore evner, vi beskriver som ”tankens kraft og ordets magt”. Måske et af de mest debatterede emner igennem hundredvis af år. Men vi baserer ubevidst vores færden på en blanding af tro eller viden. Troen, altså de måder, som forskellige religioner og kulturer har beskrevet, livet bør leves på. Viden, altså de forskellige typer af forskning, de videnskabelige retninger kommer frem til at bevise, om hvordan vi lever bedst.

Tro og viden

Til daglig tænker vi måske ikke så meget over hvornår vi siger, vi tror eller vi ved. Vi tænker nok dybest set heller ikke over, om der er en reel forskel på at sige tro og viden. På et personligt plan, er det imidlertid yderst gavnligt, at gøre sig klart hvilken mening vi tillægger begreberne. Ofte siger vi “jeg ved at…”, hvor det reelt er noget vi tror, men hvor det ikke er et videnskabeligt faktum. Set ud fra værdierne i indholdet af mindfulness, som mange jo har glæde af i dag, er bl.a. måden vi anvender ordene på et yderst, aktuelt, vigtigt emne. Det handler dybest set om at være i besiddelse af ”ordets magt og tankens kraft”, eller ikke: At kunne fokusere ”ordet” til adfærd”.

En klar skelnen vil gøre os mere bevidste om de værdier, vi tillægger vores liv. Gøre os til pålidelige mennesker, hvis ord andre kan stole på – når vi siger “ved”, og ikke mindst siger ”tror”, når godt vi ved, at vi ikke taler ud fra et videnskabeligt faktum. Men mest vigtigt, at vi selv tænker dybere over, at det er en værdifuld måde at være menneske på. At vide, hvad jeg tror, men ikke ved. At være et menneske der ikke “løber med en halv vind”, og derfor lever et tilsvarende liv. Men at være et menneske med autencitet og kontinuitet, i både det jeg tænker, siger og det jeg gør.

Historisk set

Rent kulturelt, har forskellige trosretninger igennem tusindvis af år formet menneskets levevis. Engang blev mennesker fængslet, og måske slået ihjel, hvis de påstod jorden var rund. Utallige tidligere måder at tro på, har afløst den ene efter den anden. Rundt om på jorden er der stadig store forskelle på, hvad man tror. Forskellige trosretninger bekæmper uheldigvis hinanden i meningsløse lidelser og tab af menneskeliv. Rundt om i verden lærer børn i skoler stadig, at noget ældgammel tro er virkelighed, som en ”beviselig” viden, fordi det står skrevet i nogle ældgamle skrifter.

De medfødte, uhensigtsmæssige dele af urdrifterne kan på den måde imidlertid blive fremmet i stedet for at blive dæmpet i menneskets adfærd i et moderne samfund. Den sociale arv hos børn kan blive utidssvarende og stupid. Selv de bedste hensigter vil derfor aldrig blive til noget. Dette forårsages naturligvis af det uddannelses- og vidensniveau en kultur har. Logisk set er årsagen et fravær af en nutidig uddannelse i fakta, som vi er så heldige at have adgang til her i Danmark. Vi får lært et både bredt og stort ordforråd, der udvikler evnen til at tænke selv. Hvis vi selv vil, kan vi få en selvvalgt personlighed som voksne, hvor humanistiske og sociale evner udvikles.

Herre i eget hus

Måske er den største videnskabelige indsigt, efter at en flad jord blev erkendt at være rund, det faktum, at mennesket nedstammer fra aber og krybdyr. At vi fødes med en nedarvet indre hjernedel fra urtiden, som er et resultat af millioner af års evolution. At mennesket (blot) er et avanceret dyr. Nogle religioner har forsøgt med gode etikker og moraler, og prøvet at lære os at kontrollere vores til tider elendige og kyniske adfærd. Det som vores kristne religion kalder ”djævelens værk”. Flere af de ti bud peger således direkte på at kunne beherske forskellige typer af uønsket uradfærd. Men det, ”som fanden har skabt” skyldes reelt en arv, som alle menneske fødes med. Derfor kan selv præster, og andre med et offentligt moralsk ansvar som forbilleder, komme til at fejle og have en stupid adfærd trods deres udtalte bedste hensigter.

Nutiden

I fravær af at en religiøs tro bliver indlært som viden i vores sociale arv, er der imidlertid opstået en uheldig følgevirkning. Opdragelse i moraler etikker er blevet svækket. Vi bliver derfor nødt til at tage stilling til hvilke livsværdier, vi selv vil tro på. Vi må bevidst, beslutte hvilke etikker og moraler, vi står for. Hvordan vi vil tænke og tale. Hvilken adfærd vi vil være bekendt. Hvordan vi kan ”bygge videre” på den sociale arv, ved intelligent brug af ”ordet”. Uddybende inspirationskilde findes i bogen: “Ordet der blev væk”, forfatter: Allan Nilsson. Kan rekvireres via: saxo.dk

Derfor må det moderne menneske lære at være sin egen etiske og moralske vogter. Ellers bliver verden aldrig bedre. Og det er jo som bekendt endnu ikke lykkedes. Dette skyldes netop fraværet af viden om urhjernens arv, der styrer vores adfærd. Ikke at vi derfor er dårlige mennesker. Vi fødes med både gode- som uheldige evner, som det er nødvendigt vi hver i sær lærer at forvalte. Kilde: biopsykologi.dk

Tro på viden

Det er vigtigt i det daglige, at være autentiske overfor os selv og andre. At vide hvordan vi tænker. At vide hvordan vi taler og vi handler. At være et autentisk menneske, også set i den forstand, at vi erkender og følger med i den videnskabelige udvikling. At vælge hvilke etikker og moraler vi vil anerkende som konkret viden, og vil leve et liv efter. Du alene må tage konsekvenserne af, hvad du vælger. Ikke at vælge, er også et valg – et fravalg af fokus og indflydelse. At gøre det for din egen skyld. Og fortsætte med at lege fornøjeligt med ord i sjov og vittigheder, uden at ville belære andre. Så ved du, når du ved, og kan i stilhed være din personlighed bekendt med fuld selvaccept, også når du ikke ved. Gør viden til din tro. Selvfølgelig med en sund skepsis overfor journalistiske teser, der ikke tilstrækkelig underbyggede.

At tro virker – er viden

Den gennemtestede forskning i placebo effekter f.eks. i forbindelse med mediciner har dokumenteret, at det, at tro på noget, kan påvirke os. Dette er et faktum. Men mange undrer sig over, at såkaldte alternative retninger som f.eks. astrologi og numerologi fortsat kan interesse selv rationelle mennesker. Et logisk svar er, at troen virker. Her blot som en indirekte effekt. Astrologi er ikke en videnskab der virker, det er troen der virker. Hvis et menneske f.eks. ikke bryder sig om sit navn, kan en numerolog guide et nyt navn frem, hvor følelsen af accept fremmes, fordi personen synes det passer bedre til sin identitet. Troen på et nyt navn, kan ændre en følelse af disaccept til en følelse selvaccept. Derfor er personens oplevelse autentisk. Derfor kan tro ”flytte bjerge”. Der findes utallige eksempler, hvor en tro indirekte kan bevises at virke til gavn. Er vi stærke i troen, indretter vi bedst vores adfærd efter hensigterne.

Netop derfor er det så vigtigt, at vi hver især lærer at fokusere og anvende evnen til at tro – på autentisk viden. ”At eje ordets kraft og magt”. At bruge troens energi med basis i viden er vores vej til indflydelse på livet, og til at mestre nutidens følelsesmæssige intelligens. Kilde: psyko.dk

Allan Bansholm Nilsson
Følg på Facebook: Biopsykologisk Institut
Adfærdsforsker, rektor emeritus, seniorcoach